Polls
Kommende aktiviteter
- Reg. årgang... 12.03.2010
- DM Langbane 27.03.2010
- DM-H 10.04.2010
- DÅM 18.06.2010
| Samtale fremmer forståelsen |
|
|
| Skrevet af Michael Flarup |
| Søndag, 7. februar 2010 12:03 |
|
Kim Dietrichsen, formand for DSTS, afslutter sit indlæg i ”Træner Nyt” med ordene: ”Lad os kommunikere direkte, løse de udfordringer, der er og skabe en af verdens bedste svømmenationer i fællesskab.” Det må være en konklusion ikke bare på målet for DSTS, men også et argument for udviklingen af dansk svømning til sit nuværende niveau.
Ofte kan det dog knibe med kommunikationen og DSTS er presset i bund pga. alt for ringe tilslutning til organisationen. De har derfor omorganiseret sig i ledelsen og søsat et projekt der vil blive afviklet hen over foråret 2010 for at klarlægge forventningerne til DSTS.
Bagerst i Træner Nyt kan alle medlemmerne findes og det samlede tal lyder på fireoghalvfjerds medlemmer pr. 1. november 2010. Navnene på medlemmerne er velkendte i dansk svømning, og der tegner sig et billede af at det er trænerne på klubbernes øverste hold der er medlemmer. Det ikke ligefrem overvældende antal af medlemmer, gjorde det naturligt at forhøre sig hos trænerkollegaerne om hvorfor de enten var, eller ikke var medlem af DSTS. Besvarelserne kan selvfølgelig ikke betragtes som sikker statistik, men dog tegnede der sig et entydigt billede.
Der skal mere til… Mange af dem der ikke var medlem havde alle det tilfælles, at de ikke var at finde på klubbernes førstehold. Her var svaret entydigt at de slet ikke kendte til organisationen, men spurgte med interesse til hvad den kunne bruges til? Der var således en interesse hos trænere der ikke havde kendskab til DSTS. Hvilket må være en udfordring for DSTS, dels at gøre opmærksom på sig selv og dels at få dem ind i sammenslutningen. De som ikke var medlem, men kendte til sammenslutningen, svarede alle at der var et økonomisk perspektiv; det var simpelthen for dyrt i forhold til hvad de fik, når de var på SU og trænerløn.
DSTS har retfærdighedsvis gjort en del for netop denne gruppe af trænere. Det seneste medlemsblad har mange interessante artikler om talentudvikling, sidste år lavede DSTS juniortrænersymposion hvor vidensdeling var i fokus og senest forsøges der med et årgangs-/juniornetværk. Der gøres således meget for at udvikle trænerne på alle niveauer og valget af at flytte Clinic´en til Jylland er både progressivt og modigt. Men alligevel mangler der måske noget!
DSTS bliver formentlig udfordret af de elektroniske medier, hvor en lang række hjemmesider har kæmper om de svømmeinteresserede brugere. Derfor kan det være svært at se meningen med et medlemskab, når den enkelte kan finde vidensdeling, hos en lang række andre medier på nettet. DSTS er selvfølgelig ikke kun et netværkssted, det er en sammenslutning for alle trænere i Danmark, og derfor er det også et talerør for trænerne i Danmark. Forhåbentlig finder DSTS de vise sten og øger medlemstallet til gavn for udviklingen af dansk svømning.
|







Kommentarer
Kim Citater
Man kan selvfølgeligt undres over, hvorfor ikke andre giver deres mening til kende, måtte de mene noget upopulært, men er man aktiv træner, ønsker man nok ikke at risikere at blive til grin ved at udtale sig, som jeg nu har tilladt mig. Et dejligt privilegium man har når man er stoppet.
Dermed ikke sagt, at jeg har ret, men ønsker man flere medlemmer i DSTS, er det DSTS eller medlemskredsen, som må gøre noget, om det så er flere tiltag, som Eik foreslår eller en ændret attitude i forhold til "de nye", må være op til hver enkelt at vurdere.
Efter at have set Simons (Farum)blogindl æg på debattråden, har jeg dog nok ikke det store håb om yderligere indlæg fra ikke-marginaliserede , det er der vel ingen, der tør efter Simons indlæg
Som ny, ung og uerfaren træner, tilhører jeg nok primært den gruppe, som bliver omtalt i dette indlæg.
Da jeg for nogle år siden, som meget ung træner fik mine første svømmere kvalificeret til DÅM, mødte jeg, som der også før er nævnt, en gruppe sammentømrede trænere. Jeg følte mig som Kim også nævner, Palle alene i verdenen, og kunne godt gå en weekend, uden at have snakket med andre trænere. Var de selvfede og arrogante? Det ved jeg ikke, for jeg snakkede jo ikke med dem. At jeg så kørte hjem fra et mesterskab med den opffattelse var vel egentlig bare en undskyldning for mig selv om at jeg ikke bare tog skridtet og spurgte ind.
Det tager tid at etablere sig i et forum, og især i et forum blandt danske svømmetrænere, da alderen og erfaringen er så forskellig fra træner til træner. Direktøren fra Hundebøl It-support deler vel ikke virksomhedsplan er osv. med Bill Gates? Jeg tror det ikke. Men det er helt sikkert at Direktøren for Hundebøl It-support meget gerne ville have et kig på hvad det er der gør at Bill Gates har opnået de ting han har. Derfor tager han ud til et foredrag med manden, og sammen med ligesinede, suger til sig af den viden, som den erfarne og succesrige direktør har.
Til foredraget skaber han sig kontakter med andre direktøre på samme niveau, og får skabt sig nogle grupper hvor der foregår en god vidensdeling. Efter 10 år, har direktøren for Hundebøl it-support præsteret at lave et millionoverskud , og søger ny viden blandt ligesinede, som denne gang hører til niveauet over hvor Hundebøl it-support var for 10 år siden.
Denne lille seje historie, er vel et godt billede på hvordan det er i et hver forum. Om det så er svømning, heste, påskeæg eller software, så må man være aktiv i sin informationssøg ning, og turde tage skridtet og sige hej.
Et godt sted at sige hej er på et foredrag eller arrangement med andre trænere. Til stævner foregår der mange andre ting, og man er ikke tvunget til at ytre sig og komme med sine input. Ergo kan man gå en hel weekend og være helt anonym, og tage hjem med fornemmelsen af at Danske Svømmetrænere fandme er nogle selvfede og arrogante idioter, som ikke giver de nye en chance. Man kan også deltage i de arrangementer der bliver arrangeret, blive klogere, og måske få en trænermakker eller to, som man til næste DÅM kan gå hen og sige hej til, og føle sig som en del af den etablerede trænerverden.
Alting tager tid, men tager man ikke initiativ til at gøre noget selv, så tager det rigtig lang tid.
Derfor er et årgangssymposie jo en oplagt mulighed for nye og uerfarne trænere til at komme ud og hører Bill Gates snakke, og få et indblik i hvad det er der gør at han opnår de resultater, som han gør. Samtidig kommer man til at snakke med andre trænere, som også træner årgangssvømmere , og skaber sig stille og roligt et netværk.
Jeg tror det handler om at de unge trænere, bør tage imod de tilbud, som DSTS kommer med, hvis de gerne vil "ind i varmen".
Jeg synes ihvertfald at et DÅM er en god del sjovere nu, hvor jeg egentlig får snakket med andre trænere. Men det er jo op til den enkelte træner, om man har lyst til at skabe sig et netværk med ligesinnede indenfor den sport der tager så meget af vores tid. Jeg synes ihvertfald det er blevet noget sjovere, når man kan få ideer, kritik og råd fra andre personer med samme interesse.
Jeg tror det blev et lidt rodet indlæg, men klokken er også mange. Skriv gerne en kommentar hvis i vil have noget af det uddybet.
Mvh.
Christian Søes Citater
Jeg har fulgt debatten omkring ovenstående artikel - synes alle parter har kommet med konstruktive indlæg.
Jeg vil kommentere lidt på debatten:
Umiddelbart er trænerne i dansk svømning knyttet sammen i en Gruppe. Og DSTS er jo så vidt så den formelle af ovenstående.
Men som jeg ser det, er gruppen (danske svømmetrænere/DSTS) defineret forskelligt for de forskellige træneres vedkommende.
For de meget garvede er gruppen mere Primær end for andre:
De tilhører selve kernen af gruppen, de har mange relationer i gruppen og lægger evt. selv aktivt kræfter i at forme gruppen.
For andre (de fleste danske svømmetrænere) er gruppen mere Sekundær:
Det er ikke en af de grupper, hvor man har hovedparten af sine sociale relationer. Men man er stadig knyttet til den pga. ens interesse/arbejde for svømning, trænerjob osv.
I denne del af gruppen vil nogle medlemmer med stor sandsynlighed have kernen af gruppen som en Referencegruppe . Eftersom det vil være naturligt at se op til de erfarne/ældre/dygtige trænere i gamet
Det jeg prøver at tydeliggøre er, at enhver gruppe er bundet sammen igennem en række kendetegn.
Blandt andet relationer og roller som en af de afgørende.
Disse er af naturlige grunde ikke med lige magtdeling eftersom nogle lægger mere tid i gruppen eller har større kompetencer end andre. Dette vil skabe en rollefordeling/hierarki som er dynamisk over tid.
Der er blevet kommenteret på gruppens tilgængelighed, og her vil jeg da også give mit indspark:
Jeg er kommet udefra uden tidligere erfaring fra svømningens verden. Dette kan jo både være pos/neg. Men jeg har oplevet at miljøet har været åbent, hvis man selv er åben, opsøgende og nysgerrig. Selvfølgelig skal man finde de rigtige gatekeepere, som kan hjælpe én ind i gruppen. Og som Jens Jepsen gør opmærksom på, er der mange som er hjælpsomme! De få som ikke er, vil alligevel ikke definere gruppen, de vil maksimalt være en referencegruppe .
Desuden vil jeg kommentere på hvilke tiltag, der måske kunne give incitament til at flere melder sig ind i DSTS.
Jeg meldt mig selv ind da jeg havde et incitament (rabat på et fysiologi foredrag). Jeg tror man skal skabe incitament for indmeldelse. Jeg kunne se følgende som muligheder:
Netværks grupper(evt. afgrænset geografisk):
Fx Assistent træner gruppe, Dryland/styrke gruppe, Cheftræner gruppe, journal gruppe i forhold fx artikler/bøger osv. hvor problematikker og erfaringer kunne diskuteres og deles.
Desuden ville flere arrangementer både faglige og sociale rette på den målgruppe af trænere, man skønner ikke er repræsenteret i DSTS være en ide.
Evt. rådgivningsgrup pe for unge/nye trænere i forbindelse med træner/udviklings/forhandlings problematikker være en ide.
Der må være flere idéer derude!
Der er jo ingen af ovenstående forslag, som ikke kræver et øget engagement af medlemmerne i DSTS, så det er jo nok det afgørende i sidste ende!
Håber det kan giver yderligere debat! Citater
I rest my case. Citater
Jeg synes det er en svær en at knække, hvordan skal man "tvinge" folk til at snakke med hinanden. Og ja der er forskel på hvad der snakkes om hvis man er ny træner, erfaren træner, med på landsholdet eller årgangs træner. Det er forskellige historier man har sammen, nogen har man rejst med i uger og måneder og andre har man aldrig mødt udover stævner. Nogen kender man privat og snakker med dagligt ugentligt eller sporadisk.
Jeg synes det er forkert at kalde folk der har en lang historie sammen for selvfede. Tror nærmere ordet erfarne og dygtige passer bedre.
Nå men tilbage til det jeg startede med, Det at blive integreret i DAnsk svømning som rigtig nok er en lille lukket verden tager lidt tid. DSTS forsøger at bidrage med nogle sociale arrangementer og nogle uddannelses fora.
Jeg er enig i at planer oglign. er hver at dele og jo flere der deler jo bedre bliver vi. Men det kræver nok desværre at man som træner ny eller gammel er opsøgende og ikke mindst nysgerrig.
Jeg kender ikke mange i dansk svømning der ikke glædeligt deler ud af det de kan, hvis de altså bliver spurgt…
Man er vel også altid velkommen på kanten i de fleste klubber for at se hvad der foregår. om ikke andet er alle da velkommen i Odense og jeg er altid frisk på en frokost og lidt svømmesnak inden træning…
Men nye tanker og konkrete ideer er meget velkommen og mit mål er jo som de fleste nok ved at fastholde og udvikle de danske trænere.
Kim Citater
Jeg skal nok lægge bi og holde mund. Citater
Som ny i alle forums, må man også selv lige bryde tavsheden og vise sit engagement. Såfremt nogle andre skulle gøre hånt om dette, så har man lært nogle vigtige ting om dem, som man så kan bruge fremadrettet. Citater
Beklager men det kan benægtelser altså ikke ændre på.
Hvis alle var interesseret i at udbrede den viden som er vigtig, blev der taget hånd om offentliggørels e som jeg netop har foresslået men som du behændigt vælger ikke at kommentere. Citater
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.