Polls
Kommende aktiviteter
- EM Langbane 09.08.2010
| Kun 6 verdensrekorder i dag, så oppe på 35 i alt til VM |
|
|
| Skrevet af Kristian Mikkelsen |
| Fredag, 31. Juli 2009 21:28 |
|
Kun 6 verdensrekorder i dag, så oppe på 35 i alt til VM
En dag med markante overraskelser.
Det lagde planmæssigt ud med sejr til Britta Steffen i overbevisende verdensrekordtid 52.07. Lidt overraskende lykkedes det for engelske Fran Halsall at tage sølvet med 52.87 foran den tidligere verdensstjerne Libby Trickett på 52.93. Jeanette lykkedes ikke i finalen og gik 53.70, hvilket rakte til en 7. plads i det skrappe felt.
200 ryg var herrer var et rigtigt mandebrag.
Piersol og Lochte kæmpede længe, da Lochte overraskende gik kold kom Irie forbi ham og tæt på Piersol. Piersol 1.51.92(28.62) som er verdensrekord. Irie 1.52.51(27.88). Lochte 1.53.82(30.14). Sidste 50 m for dem angivet i parentes, hvor det kan ses at Irie nok undervurderede sine egne evner.
I 50 fly semi for damer blev det til 2 verdensrekorder.
I første heat satte Magdalena Veldhuis verdensrekord med 25.28 med et dårligt indslag. I andet heat overgik Therese Alshammer den tid med 25.07 og satte dermed verdensrekord. De 2 burde skulle afgøre guldet imellem sig i morgen, mens kampen om bronze bliver meget åben mellem Zhou, Snitdal, Guehrer og Sjøstrøm. Her er det en kæmpe overraskelse at den unge norske pige er så hurtig som 25.53.
I 50 fri semi for herrer gik det stærkt og Frederick Bousquet var hurtigst med 21.21 som er mesterskabsrekord. Der var 2 der delte 8. Pladsen så efter stævnet var der omsvømning. Den vandt George Bowell III , som forbedrede stævnerekorden til 21.20. Imponerede hvad man kan i sådan en slags timetrial.
I 200 bryst for damer kom dagens og stævnets største chok. Det fordi en af de 2 favoritter Rebecca Soni lagde ud med frekvenser over 50 de første 100 m og en vendetid på 1.05. Hun førte med 5 m ved 150 m men gik så KOLD at det gjorde ondt at se på. Sidste 50 m på 39.95 og tiden 2.22.15. Så var hun pludselig nr.4. De mere fornuftige disponeringer til medaljerne og her var det kæmpesensationen i form af den ukendte serber Nadja Higl der med 2.21.62 tog guldet foran Annamay Pierse der gik 2.21.84(satte verdensrekord i semi med 2.20.1 = dumt) og Mirna Jukic med 2.21.97.
I 100 fly herrer var der også fart på i semifinalen og Cavic satte verdensrekord med 50.01 efter et udlæg på 22.8(1 sek hurtigere end Phelps). Phelps nr 2 i 50.48. Det bliver en spændende finale i morgen, hvor man skulle fristes til at tro at der kom en under 50……..
200 ryg havde Pernille Larsen som deltager i morges og hun fortsatte de gode takter med nordisk rekord i morges med tiden 2.10.27. Den tid gik hun næsten også i semifinalen. 2.10.35 og det rakte til en 11 plads. Bedst gik det for Kirsty Coventry med 2.05.86. Hvem der vinder i morgen er ikke sikkert da både Zueva og Spofforth helt klart har mere i ærmet.
200 bryst finalen for herrer var på forhånd ventet at blive en gyser. Det blev det også og som for damerne var der nogen der førte og nogen der spændte for meget og til sidst var det en helt anden der vandt. I dag var det Daniel Gyurta der var klogest og vandt i tiden 2.07.64 1/100 sekund foran Eric Shanteau og ham(Christian Sprenger) der satte verdensrekord i semi han gik 2.07.80 og måtte dele bronzen med unge Giedrius Titenis.
Bemærk Gyurtas placering under løbet:
Efter 50 - nr. 7 Efter 100 - nr. 8 Efter 150 - nr. 6 Efter 200 - nr. 1
Var der nogen der sagde at bryst var let?????
4 x 200 fri for herrer blev til verdensrekord til sejrherrerne fra USA, der dog var gevaldigt presset af de unge russere. Verdensrekorden lyder nu på 6.58.55, mens de unge russere gik 6.59.15. Russernes alder er fra 17-21 år, så dem kommer vi til at høre meget mere til i fremtiden. Bronzen gik til Australien foran Japan.
I formiddags svømmede Lotte Friis sig sikkert videre til finalen i morgen i 800 fri. Det bliver en hård finale med Adlington, Filippi, Jackson og Potec som dem der bliver svære at komme forbi.
31. juli, Bo Jacobsen
|
Artikler - Forum indlæg







Kommentarer
Hmm… Han vandt da OL-bronze på 200 IM tilbage i 2004, efter Phelps og Lochte, så helt ukendt er han jo ikke
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.