Polls
Kommende aktiviteter
- EM Langbane 09.08.2010
| Bliver der længere mellem eliten og bredden? |
|
|
| Skrevet af Kristian Mikkelsen |
| Søndag, 10. maj 2009 16:39 |
|
Jeg har de seneste knap 10 måneder siddet på sidelinjen og observeret udviklingen i Dansk Elitesvømning. Jeg var for et par uger siden til DM-H i Kastrup og kunne her se rigtig flot svømning fra flere af Danmarks bedste svømmere. Mit første indtryk var, at niveauet i Dansk svømning virkeligt havde rykket sig. Der blev sat et utal af Danske rekorder og der var svømmere som jeg ikke kendte for 10 måneder siden, som efter Dansk standard, svømmede rigtig hurtigt. Min første tanke var selvfølgelig, at det var de nye dragter, som der har været så meget snak om. Men da jeg efterfølgende skimmede resultaterne fra blandt andet 1. division var jeg ikke helt så sikker.
Jeg skal nedenstående begrunde hvorfor.
Jeg skal starte med at sige, at der selvfølgelig skal være forskel på niveauet i Svømmeligaen og 1. division – heraf inddelingen. Det der efter min opfattelse er spændende er, at se på udviklingen mellem de bedste hold (svømmeligaen) og de næstbedste hold (1. division).
Ovenstående figur viser den gennemsnitlige (GNS) udvikling i Point i svømmeligaen og 1. division, de seneste 4 år, samt hvor mange point vinderen af henholdsvis svømmeligaen og 1. division har fået*.
Som det kan aflæses af graferne kræver det væsentligt mere, at vinde svømmeligaen i 2009 end i 2006. Ligeledes er gennemsnittet af point et svømmeligahold laver steget markant sammenlignet med antallet af point et 1. divisionshold laver.
Forskellen er illustreret i nedenstående figur.
Når man ser på pointforskellen på vinderholdene fra henholdsvis svømmeligaen og 1. division er det pænt stigende – med andre ord bliver der længere mellem det bedste hold i svømmeligaen og det bedste hold i 1. division. Tendensen er ligeledes den samme, når man ser på den gennemsnitlige pointscore. Her bliver forskellen også større.
Hvad kan man konkludere ud af ovenstående?
Jeg har ikke et entydigt svar, men jeg synes, at debatten er spændende. Er der plads til en bred satsning i Dansk svømning, eller skal satsningen være på de miljøer som for alvor rykker? Personligt har jeg aldrig selv som træner været tilhænger af, at samle Eliten i få centre i Danmark, men er det måske alligevel det der skal til?
Kristian Mikkelsen
* STO er undladt i beregningen for 2009 da de ikke stillede med et drengehold. |
Artikler - Forum indlæg








Kommentarer
Først så mener jeg retfærdigvis, at man bør rangere holdene på tværs af divisionerne, når man laver denne undersøgelse, så man ser på de hold der reelt er stærkest(fx ku flere hold i 2div slå det meste af 1div iår).
Ser man på, hvordan spredningen(sta ndard afvigelsen) af dhm resultaterne blandt de 18 hold med højest pointscore på tværs af divisionerne har udviklet sig siden 2001 blir billedet en anelse mere nuanceret:
2001 4596
2002 4979
2003 4823
2004 3978
2005 udeladt, pga placeringspoint
2006 4862
2007 4726
2008 4292
2009 6083
Det ser ud til, at konkurrencen har været ret konstant indtil iår, hvor der sker et stort spring.
En forklaring kunne være, at de miljøer med potentielle OL svømmere har øget satsningen op til OL, hvilket især gør sig gældende i toppen(svømmeli gaen), mens de øvrige miljøer(de næstebedste) ikke har øget satsningen.
Det kan også være en ren tilfældighed
MVH
Jens Pedersen, GTI Citater
Jeg synes, din sammenligning er uhyre interessant, og den rejser et validt spørgsmål: Hvor mange elitemiljøer er der plads til i DK?
Dog skal vi passe på med at konkludere overordnet på niveauet i den enkelte liga/divison, da der er ændret på point-tabellerne løbende - senest i år. Sammenligningen mellem liga og 1. division er derimod rigtig interessant.
En grund kunne måske også være, at flere og flere vælger de store miljøer, når de vælger klub? Det ville forklare forskellene og at de bliver større og større (f.eks. at flere svømmere fra traditionelle 1. dvisions-klubber søger mod ligaklubber?).
Mvh Ricki Clausen Citater
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.