Polls
Kommende aktiviteter
- EM Langbane 09.08.2010
|
Et par nemme øvelser til en mere svømmeøkonomisk og effektiv crawlteknik. Øvelse 1 - Fundamentet skal være i orden. En effektiv teknik handler først og fremmest om en korrekt position i vandet. Udover den korrekte position i vandet skal man endvidere være i stand til, at holde positionen uden, at bruge kræfter på dette. På nedenstående video klip viser Jon Rud hvorledes dette kan gøres. Bemærk hvor afslappet og kontrolleret Jon er under øvelsen.
Øvelse 2 - Kajakøvelse.Når man har en god kropsposition kan man med fordel bygge videre med øvelser for armtaget og timingen. Øvelse 2 er en øvelse for armtag, timing og rotaion. Vejrtrækningen er bevist udladt via en snorkel i denne øvelse, da Jon således kan holde det fulde fokus på sin teknik. Bemærk, at denne øvelse kræver fuld koncentration, da følgende områder trænes: 1. timing - fokus på, at armene konstant er i kajakposition (dvs. modsat) - catch og recovery startes samtidig. 2. skuldren trækkes fri af vandet inden armtaget startes. 3. armtaget startes i skulder bredde. 4. høj albue under hele armtaget! Se hele øvelsen i i nendestående videoklip. Øvelse 3 - sammensat svømning med fingerpadles. Som nævnt i øvelse 2 er et vigtigt element i crawl, albuen. Som det første i et crawlarmtag, skal albuen drejes mod vandoverfladen og fingerne pege mod bunden af bassinet. Dette for, at få hele underarmen som trykflade, og ikke blot hånden. Endvidere gælder det i denne fase om, at mærke hvorledes de store muskler på ryggen aktiveres. Sammensat svømning med fingerpadles (og gerne pullbouy!) er en effektiv måde, at træne et korrekt armtag. Bemærk hvordan Jon i denne øvelse pressen hånden mod bunden og albuen op, og dermed får hele underarmen som trykflade. Ligeledes er det vigtigt, at der trækkes helt ned mod låret i afslutningen af taget.Dette element kan også med fordel trænes med en knyttet hånd istedet for fingerpadles.
Øvelse 4 - Enarmscrawl.En af de måske hyppigst anvendte øvelser indenfor konkurrencesvømning, og uden tvivl også en af de bedste. Der er dog mange måder, at udføre denne øvelse på. Det vigtigste i denne øvelse er uden tvivl KONTROL. Øvelsen skal ikke udføres for øvelsens skyld, men derimod med forskellige fokuspunkter. Et af de vigtigste fokuspunkter er uden tvivl vejrtrækningen.Træk vejret til modsatte siden af den arm du bruger. Sørg her for, at din vejrtrækning er i forlængelse af din rygrad - dvs. dit hoved skal drejes og ikke løftes i vejrtrækningen. En god regel er, at det kun er det ene øje, som må være over vandet.
Øvelse 5 - JC - Denne øvelse er en af de mere komplicerede da den kræver meget koncentration og ikke mindst koordination. Formålet er længden i taget og i særdeleshed timingen. Man svømmer et par normale tag og på det tredje vælger man så at føre armen tilbage efter den har været fremme og klar til isæt. Imens armen føres tilbage skal benene holdes stabilt i gang og når armen så er tilbage startes det andet armtag ude foran samtidig med den arm, der blev ført ekstra tilbage nu føres frem igen. Herefter svømmes 3 normale armtag og øvelsen laves med modsatte side.
Ovenstående øvelser kan måske hjælpe dig til en bedre teknik i crawl. Men husk, at øvelserne i sig selv ikke gør dig til en bedre svømmer, men det er de elementer i din sammensatte svømning, du kan rette ved hjælp af øvelserne, som kan gøre dig bedre. Tak til Jon Rud for lån af video! God forøjelse med din træning!
![]() |
Artikler - Forum indlæg





Kommentarer
TAK!!!!
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.